Vi er sociale

En by med plads til alle

Vores aktiviteter skal skabe mest mulig social inklusion. Derfor involverer vi hjemløse, langtidsledige, asylansøgere og andre udsatte grupper i både biavl, honningproduktion, undervisning og salg af produkter.


Vi samarbejder med Aktivitetscentret Sundholm for at skabe nye muligheder for centrets brugere inden for biavl og honningproduktion. Aktivitetscentrets snedkerværksted producerer bl.a. vores rammer og trugstader.  På den måde er vi med til at sikre en indkomst til snedkerværkstedet og meningsfuldt arbejde til værkstedets brugere.

Udsatte boligområder summer af liv

Sammen med bl.a. Dansk Røde Kors, 3B og KAB har vi oplært socialt udsatte grupper i biavl og honningproduktion og fået udsatte boligområder til at summe af liv.