Hvem udfører arbejdet? Normalt tror vi, at arbejdere arbejder, og forbrugere forbruger. Vi ønsker at genoverveje denne sondring. Vi tænker på 'produktion' som et delt ansvar mellem bierne, blomsterne og menneskerne. Faktisk er det slet ikke produktion. Det er 'reproduktion' af de betingelser, der tillader alt liv at trives. Dette er også noget, vi lærer af bierne. Du kan opleve bestøvning og honningproduktion i parken, på din altan og når du bevæger dig gennem byen. Det er reproduktionen af selve livet i et sprog af berøring, lugt, smag og bevægelse. Du er også en del af det.
Derfor insisterer vi på reglen: Plant en blomst for at takke bierne. Det gør hver person, der smager honningen, til medskaber af næste års honning.
Det er ikke bare et slogan. Der er en logik og en filosofi bag denne brug af ord. Vi forsøger at holde os til dette sprog for at understrege det fælles ansvar, vi har med bierne og blomsterne.
Der er også et sidste niveau. I dag tager vi ordet 'environment' for givet. Men det blev opfundet i sin moderne brug af den victorianske intellektuelle Herbert Spencer. Spencer var en hvid supremacist, hvis andet store bidrag til ordforrådet var udtrykket "survival of the fittest". 'The environment' blev hurtigt og bredt anvendt til at betyde 'alt det, der ikke inkluderer mennesker'. Det er derfor, vi har 'environmental science'; 'environmental law'; 'environmental economics' og så videre i dag. Det var praktisk, fordi det tillod datidens industrialister og kolonister at adskille ødelæggelsen af verdens vand, skove og oprindelige folk fra deres egen politik, som lå inden for den mere rationelle 'økonomi'-sfære.
Et bedre ord er 'betingelserne'. Betingelserne skabes af vores egne kollektive handlinger og deles af alle levende ting. Al politik, al handling, påvirker 'betingelserne'. Derfor er det alt sammen 'environmental'. Så det, vi reproducerer, når vi laver honning sammen, er ikke alene 'the environment', men betingelserne for, at alt liv kan trives.