Astrid er Bybis anden biavler og danner i højsæsonen, et fantastisk team sammen med Aref . Astrid er en stor del af planlægning med samarbejdspartnere, logistik og høst i de tavleste måneder. Derudover er Astrid en inspirerende keramiker, der laver de smukkeste glaseringer. Når hun ikke spiller fodbold er hun på vandreture i de Europæiske bjerglandskaber.
Anne-Mette er Bybis honningpusher og altid et skønt, humørfyldt og farverigt selvskab. Hun er også ivrig biavler sammen med sine børn og har to bifamilier på Amager og en kæmpe kærlighed til bier. Anne-Mette er fantastisk kreativt og er godt i gang med at dekorere Bybi på flere måder. Du kan følge bloggen "Mit kreative kaos" hvor hun viser sit farverige univers frem.
Aref er Bybis fantastiske biavler. Han havde selv bier i Syrien og har taget en masse viden og tricks med, som vi og bybierne har stor glæde af. Ud over at have en stor kærlighed for bier og honning, er Aref en habil fodboldspiller og vi kalder ham biavlernes George Clooney :)
Kristin har været hobbybiavler siden 1999. Honningbierne har været en rød tråd og Kristin har bl.a. været redaktør af Tidsskrift for Biavl, bisygdomsinspektør i København og hun har en ph.d. i tropisk bestøvning. Siden 2017 har Kristin undervist teoretisk og praktisk i biavl på Bybi’s kurser med sociale projekter og boligforeninger. Det er dejligt at formidle glæden og fascinationen ved bierne. De nye biavlere har hænderne i bistaderne fra starten og der findes ingen dumme spørgsmål.
Charlotte er Bybi honningpusher og deltager til vores events og nye projekter. Charlotte en af Amagerfælledes venner og ivrig i debatten om bevarelse af Københavns grønne områder, som hun dagliget bruger til sine løbe og gå ture, for at få et afbræk fra byens puls.
Muhammed er en del af Venligboerne og kom i den forbindelse i kontakt med Bybi, da vi inviterede flygtninge og venligboere til biavlskursus. Side da har han været en del af Bybi og har nu selv to bifamilier i Sydhavn, omgivet af frugttræer, blomster og buske. Muhammed taler både arabisk, fransk, engelsk og dansk og ligesom med sproget siger han at man kun bliver en god biavler, ved at kaste sig ud i det og lære af sine fejl. Han er meget aktiv i sit lokal miljø, hvor han deltager i foreningsliv og massere af sport med børnene.
Oliver tog initiativ til Bybi i 2010 og hans entusiasme, samt tro på at biernes evne til at skifte vores perspektiv på natur og på hinanden brander igennem alt hvad vi gør. Oliver er englænder og antropolog. Han er fantastisk til at fortælle historier om bier og mennesker, og til at samle og inddrage mennesker på tværs af samfundet, om de visioner og ideer bag Bybi. Kontakt Oliver, hvis du er interesseret i projektudvikling, CSR samarbejdsaftaler, foredrag eller er journalist og ønsker et interview.
Penelope er et kæmpe madøre og har altid været optaget af fødevare og måltider som et omdrejningspunkt, der bringer os tættere på hinanden. Det mærker vi også her i Bybi hvor hun er den der står for inspiration og udvikling af produkter på tværs af vores netværk af leverandør og partnere. Penelope står også for den daglige drift af Bybi, derunder produktion og kvalitetsikring. Penelope står også for at koordinere medarbejder og frivillige, så de fungere godt sammen. Kontakt Penelope hvis du er interesseret i at købe/forhandle vores produkter, eller hvis du vil lave et produktsamarbejde, eller hvis du er interesseret i at blive frivillig i Bybi.
Kathrine har ansvar for vores events og communities. Hun har gennem hele sin karriere arbejdet med mennesket i fokus og har en faglig baggrund som coach, terapeut og projekt- og teamleder. I Bybi får vi glæde af hendes lyst til at skabe inspirerende og involverende oplevelser, som udfolder sig i nye grønne projekter og events for og med vores bigårdspartnere. Kathrine har en evne til at suge viden til sig og er altid "sulten" på at udvikle sig både fagligt og personligt.