KGBees på den russiske grænse

Hej, Oliver!

Håber du har det godt!

Jeg vil gerne dele resultaterne af mit biprojekt her. Vi har allerede høstet honning – og jeg vil gerne nævne igen, at jeres projekt i København var en inspiration for mig.

Måske er du interesseret i at høre mere om undfangelse, som jeg kom til at tænke på her:

For et stykke tid siden flyttede jeg til byen Narva (Estland) for at arbejde, og lige fra første dag blev jeg ved med at få stillet de samme to spørgsmål: om jeg var fra området, og om jeg var kunstner.

Mit svar til begge var som regel »nej«. Men for nylig lavede jeg min første installation: to bikuber, malet i grænsepælernes farver, placeret på en forladt fabriksgrund blot få meter fra den midlertidige kontrolgrænse mellem Estland og Rusland (de to lande har aldrig ratificeret en grænseaftale).

Ideen opstod spontant. Det hele startede i København, hvor jeg havde været flere gange for scenekunstplatformen Metropolis. Det var også der, jeg opdagede Bybi, et projekt af antropologen Oliver Maxwell, der placerede bistader over hele byen. Honningen, der blev produceret i forskellige dele af København, havde mærkbart forskellige smagsoplevelser. Samtidig involverede projektet lokale beboere, lærte dem biavlens kunst og øgede bevidstheden om den rolle, bier spiller i det bredere økosystem.

Da jeg kom tilbage, ville jeg gerne lave noget lignende, men med rod i den lokale kontekst. Ideen blev ved med at summe rundt i mit hoved, men jeg havde ingen klar fornemmelse af, hvilken form den skulle tage.

Sidste efterår var jeg i New York og besøgte en kunstner, og jeg fortalte ham om ideen. Han foreslog at kalde projektet "KGBees".

Endelig, i maj, fandt bistaderne et nyt hjem på den gamle fabrik og begyndte deres eget liv.

Sommeren er den travle sæson for bier: de er optaget af at samle pollen og er generelt ikke særlig opmærksomme på mennesker eller dyr, der går forbi.

Det gik godt i den "estiske" bistade, og der var masser af honning. I den "russiske" bistade var der dog af en eller anden grund ingen. Bierne angreb alle i syne og forsøgte at vælte dronningen, men kupforsøget blev undertrykt, da det ville have resulteret i tab af for meget værdifuld tid. Dronningen forblev på pladsen. Politisk "stabilitet".

Arbejdet fik gradvist mange lag:

  • Det mest åbenlyse er selvfølgelig selve grænsens vilkårlige karakter: bier kan flyve op til fem kilometer.
  • Tusindvis af små arbejdere er endnu engang ansat på den forladte fabrik.
  • Der er også et vist element af smugleri involveret – noget der er ret velkendt for en grænseby.
  • Og det er værd at nævne, at hanbier – højlydte, arbejdssky droner – kaldes “droner” på engelsk. Hvilket betyder, at mine droner måske bogstaveligt talt flyver ind i Rusland.

Sæsonen er nu slut, og jeg har selv udvundet honningen – hvilket ikke var nogen nem opgave. Den viste sig at være moderat sød med en let bitterhed.

Du kan smage grænsen.

Jeg ville være nysgerrig efter at høre, hvordan det lyder for en person, som ikke er herfra.

Tak!
Gleb Kuznetsov
NART-koordinator
Eesti Kunstiakadeemia Sihtasutus
Joala 18, 20105 Narva